Kampe - stævner

Grand Prix

I børnerækkerne spiller man "Grand Prix" .

Det betyder at et hold typisk spiller ét stævne pr. måned i sæsonen, og typisk 3 kampe pr. stævne (ca. 3 timer). 

Vi forventer, at barnet kommer til alle de stævner de kan. Det giver øvelse i at deltage og de fleste synes, at det er rigtig sjovt at spille kampe og lige pludselig giver det mening med al den træning. 

Derudover er det vigtigt, at vi har udskiftere nok under kampen, da det er hårdt at spille hele kampe/stævner uden pause. 

Vis interesse for dit barn til kampe/stævner. 

Både for barnets skyld samt for holdets succes. Det er altid dejligt med en stor “fanskare” på lægterne. Også på udebane. 

Det giver et “boost” til holdet og børnene med positive tilråb

Til gengæld tolerer vi ikke forældres negative råb/kropssprog til begge holds trænerteam, spillere samt dommere. Det giver en super dårlig oplevelse for barnet. 

Ved stævner på hjemmebane opfordrer vi alle til en hjælpende hånd med stole opsætning/nedtagning med mere. Hvis alle hjælper er det 5 minutter vi snakker om.


Holdleder

Til hver hold knyttes en holdleder, som typisk vil være en forælder.


Holdlederen er på 'øjen-højde' med spillerne og er samtidig bindeled mellem træner og forælder.

Holdlederen koordinerer alt det praktiske omkring kampene; såsom transport, tøjvask m.m.


Har dit barns hold ikke en holdleder og kunne du tænke dig at være en del af holdet og den gode energi, så tal med træner eller bestyrelsen.